04 oktober 2016

Nyhedsbrev 1.oktober 2016

Oprettet i PowerNews

For jer med interesse I Powerjobsøgernes arbejde og udvikling – læs om vores spændende uge med møder og opgaver udover de faste faciliteringsopgaver af afdelingerne.

- Mandag: møde med styregruppen for Fest For Fyrede, hvor vi fik de sidste oplægsholdere på plads (mangler kun sidste sjove ”Gå hjem oplæg”). Husk næste Fest For Fyrede er den 28/10 Falconer salen/Radisson BLU Frederiksberg.

- Tirsdag formiddag blev Malene Gregaard Wilsly, samt fem jobsøgere fra vores Frederiksberg afdeling på Café Cadeau, interviewet til fransk radio (det foregik på engelsk, og der var en dansk journalist tilstede) http://www.rfi.fr/emission/accents-europe Det kommer på engang i oktober.

- Tirsdag eftermiddag havde Malene kaffemøde med Henrik Hahn-Nissen fra http://influenter.dk/ En god kontakt, vi fik under Folkemødet igennem vores fantastiske ambassadør Rene Nørbjerg. Jeg tror vi er så heldige, at han bliver en af de fire, vi skal have med i et stærkt Advisory Board

- Onsdag var vi (Ann Gyda Pedersen, Tonny Rusbjerg og 4 aktive Powerobsøgere til Jobmesse i Ringsted, hvor vi havde en stand, og Malene holdt oplæg. Der var ca. 500 jobsøge. Vii fik snakket med en masse af dem, og nogle vigtige personer fra Ringsted og Sorø jobcenter, samt lokalpolitikere. Vores mål er at få dem til at købe et medlemskab, sådan at vi kan bruge flere ressourcer i den del af landet på en stabil og effektiv afdeling. Vores hovedsponsor Kaare Danielsen fra Jobindex, som også var med, var lige hurtig til at anbefale os til en beslutningstager.

- Torsdag holdt Malene oplæg hos AS3 i Slagelse, hvor 30 motiverede jobsøgere fik inspiration til jobsøgningen.

- Torsdag eftermiddag holdt Malene kaffemøde med Rolf Høgh fra www.resultatskaber.dk  Rolf er en god ven af Powerjobsøgerne. Rolf hjalp os med vores første oplæg til Fest For Fyrede i 2010 (dengang hed arrangementet ”Peptalk dag”).
Rolf er også interesseret i at hjælpe os på forskellige måder – når Rolf og jeg er sammen, kan vi næsten ikke være i lokalet for alle de idéer, som flyver rundt.
Mon vi kan få Rolf med i vores Advisory Board?

- Torsdag aften var Marianne Bech Nielsen med som repræsentant for Powerjobsøgerne til Frivilligheds arrangement på Frederiksberg

- Fredag var Malene til kaffemøde med direktøren for Atlas biograferne, som har tilbudt os at bruge lokalerne til store arrangementer. I kan godt se frem til et spændende fyraftens film og networking arrangement, samt Film For Fyrede (inspirationsdag).

- Fredag eftermiddag kom Marianne tilbage efter hun havde fortalt om os til et af FTF-A´s informationsmøder. Vi nåede lige at samle alle løse ender inden Marianne skulle til evaluering af ”Velkomstfesten”, samt inden mørket faldt på, og vores familier var ved at blive utålmodige
Er der noget at sige til, at vi indimellem ikke når alle vores opgaver??? Godt at Ann er fast på ”pinden”.

Håber I kan fornemme vores arbejdsglæde, og at den smitter af på jer som er i job, og forvandles til Jobsøgningsglæde for jer som er på jobjagt.

Fra Powerjobsøgernes Landsorganisation